-
1 gång
I substantiv1. gang, sti, smal vej2. gang, passageSe upp för de smala gångarna mellan maskinerna!
Pas på de smalle passager mellem maskinerne!
båggång; landgång; mittelgång
II substantivbuegang; landgang; midtergang
1. gang(art), måden at gå2. gangsport (sport, spil og leg)Har Sverige tagit guld i gång?
Har S. vundet guld i gang?
III substantivLade noget gå sin gang, lade noget ske og ikke gøre noget ved det
1. gang, tidspunkt hvor noget skerKom nån gång!
Kom dog og besøg mig!
Vi har släkt i Östersund, så vi har varit där flera gånger
Vi har familie i Ö., så vi har været der flere gange (Ö., by i Jämtland midt i Sverige)
Med en gång, med det samma
Gång på gång, gång efter annan
Gang på gang, den ene gang efter den anden
-
2 sky
I substantiv1. skyLätta skyar, regntunga skyar
Lette skyer, regntunge skyer2. himmelSanglærken synger sin sang samtidigt med at den basker med vingerne højt oppe i himlenSærlige udtryk:Höja någon/något till skyarna
Hæve (rose) nogen/noget til skyerneSkrige i vilden sky, meget højtVære himmelfalden, blive meget overrasket og ikke vide hvad man skal gøreII substantiv1. (sky)sovs, kødsaft ved stegning (kogekunst, mad m.m.)Ta lite mer av skyn, den smakar gott!
Tag lidt mere af sovsen, den smager godt!III verbum1. sky, vige tilbage for, være bange for, ikke kunne lide, forsøge at undgåMånga skyr solens starka strålar, andra är inte alls rädda för att bli brända
Mange forsøger at undgå solens stærke stråler, andre er slet ikke bange for at blive (sol)brændteSærlige udtryk:Sky någon/något som pesten
Sky nogen/noget som pesten, absolut ikke ville have noget med nogen/noget at gøre -
3 hare
substantiv1. hare (zoologi m.m.)Haren är ett litet djur med långa öron, den springer snabbt
Haren er et lille dyr med lange ører, den kan løbe hurtigtFläskhare är en maträtt, man haren får man leta länge efter
(Svine)karbonader er en madret, som ikke har noget med hare at gøre2. den forreste løber der får andre løbere til at holde farten (sport, spil og leg)3. bange person (hverdagssprog/slang)Jag vet att jag är en riktig hare, jag vågar inte lära mig judo
Jeg ved at jeg er en bangebuks, jeg tør ikke gå til judoSammensatte udtryk:fälthare; påskhare; skogshare
felthare; påskehare; skovhareSærlige udtryk:Det hjælper ikke, at man kun delvis lykkes med noget -
4 hare
substantivHaren är ett litet djur med långa öron, den springer snabbt
Haren er et lille dyr med lange ører, den kan løbe hurtigt
Fläskhare är en maträtt, man haren får man leta länge efter
(Svine)karbonader er en madret, som ikke har noget med hare at gøre
2. den forreste løber der får andre løbere til at holde farten (sport, spil og leg)3. bange person (hverdagssprog/slang)Jag vet att jag är en riktig hare, jag vågar inte lära mig judo
Jeg ved at jeg er en bangebuks, jeg tør ikke gå til judo
fälthare; påskhare; skogshare
felthare; påskehare; skovhare
См. также в других словарях:
§ 50. Startkommaets placering — Som det er fremgået af eksemplerne i § 49. Komma eller ikke komma, placeres startkommaet som hovedregel umiddelbart før den ledsætning kommaet afgrænser. I nogle tilfælde hører et ord eller en ordforbindelse i den overordnede sætning dog så nøje… … Dansk ordbog
Ædelgas — Ædelgasserne eller de ædle gasser udgør en kemisk serie bestående af grundstofferne i gruppe 18 (ældre skrivemåde: VIII eller VIIIA) i det periodiske system, det vil sige grundstofferne helium, neon, argon, krypton, xenon og radon. Navnet ædelgas … Danske encyklopædi
§ 59. Replikgengivelse — (1) REPLIKTEGN Replikker, direkte tale, kan gengives med replikstreg (talestreg) eller anførselstegn eller uden brug af særlige repliktegn: Er De kommet noget til? spurgte betjenten. »Er De kommet noget til?« spurgte betjenten. Er De kommet noget … Dansk ordbog
§ 48. Helsætninger — Det er normalt punktum der bruges til at adskille helsætninger, men ofte hører to eller flere helsætninger så tæt sammen at det er tilstrækkeligt at adskille dem med komma: (1) MELLEM HELSÆTNINGER DER ER FORBUNDET MED KONJUNKTION Der sættes komma … Dansk ordbog
Jernalder — Jernalderen i Danmark regnes normalt som tidrummet mellem cirka år 500 før Kristus til cirka år 800. Før jenalderen havde vi bronzealdereren og bagefter jernalderen fulgte vikingetiden. Den første del af jernalderen kalder man enten keltisk… … Danske encyklopædi
